Aprilsnar.

Forsvarsadvokaten:
Vil De være venlig at fortælle Deres alder?

Den lille gamle dame:
Jeg er 94 år gammel.

Forsvarsadvokaten:
Vil De fortælle os, med Deres egne ord, hvad der skete om aftenen den 1.april?

Den lille gamle dame:
Der sad jeg, alene i min havegyngesofa i min forhave på en varm forårsdag,
da en ung mand kom snigende op på min terrasse og satte sig ved siden af mig.

Forsvarsadvokaten:
Kendte De ham?

Den lille gamle dame:
Nej, men han var i den grad venlig.

Forsvarsadvokaten:
Hvad skete der, efter han havde sat sig ned?

Den lille gamle dame:
Han begyndte at gnide mit lår.

Forsvarsadvokaten:
Stoppede De ham?

Den lille gamle dame:
Nej, jeg stoppede ham ikke.

Forsvarsadvokaten:
Hvorfor ikke?

Den lille gamle dame:
Det føltes godt. Ingen havde gjort sådan, siden min Albert døde for 30 år siden.

Forsvarsadvokaten:
Hvad skete der derefter?

Den lille gamle dame:
Han begyndte at gnubbe mig på brysterne.

Forsvarsadvokaten:
Stoppede du ham i at gøre det?

Den lille gamle dame:
Nej, jeg stoppede ham ikke.

Forsvarsadvokaten:
Hvorfor ikke?

Den lille gamle dame:
Hans gnubben fik mig til at føle mig i live og opløftet. Jeg havde det bedre, end jeg havde haft i årevis!

Forsvarsadvokaten:
Hvad skete der så?

Den lille gamle dame:
Altså, på det tidspunkt, følte jeg mig så vild og fuld af pep, at jeg bare smed mig ned og råbte:
Tag mig, unge mand ! tag mig nu!!

Forsvarsadvokaten:
Gjorde han så det?

Den lille gamle dame:

Fand’me nej!!

Han råbte bare: Aprilsnar!!!!!!!
Og så var det, jeg skød ham, det dumme svin!!!!